Anmeldelser og anbefalinger

Vedrørende Til sidst findes kun kærligheden:

Lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter om Til sidst findes kun kærligheden:
"Romanen er fuld af sansninger, eksistentielle overvejelser og små skarpe iagttagelser af alle de detaljer, der tilsammen udgør en hverdag og et liv. (...) Romanen er velskrevet, skarp og nærmest finmejslet i sproget. (...) Fortælleren Beate forsøger at finde sin plads i en larmende verden. Buddhisme spiller en væsentlig rolle, uden at den har karakter af omvendelseslitteratur. Det handler om åndelig udvikling, selvudvikling og afklaring. (...) Louise Lundberg Claesen fortsætter sit forfatterskab med en fin, lille roman om at udvikle sig i livet og at finde det sted, hvor tingene falder på plads."

Anm. af
Til sidst findes kun kærligheden i Weekendavisen ved Søren Staal Balslev:
"Sprogligt har Louise Claesen fat i noget centralt. Hun har (...) et godt greb om sansning, situationsbeskrivelser og besidder fra tid til anden en forjættende klarhed. Særligt i de enkle rumskildringer (...) udmærker hun sig ved både tilbagelænet sproglig styrke og selvsikkerhed. (...) Til sidst findes kun kærligheden er en uanstændigt paradoksal oplevelse, der veksler mellem trashy åndelighedsautofiktion og poetisk legitimitet." 

Vedrørende Hannahs sang:

Henrik Strube, sanger og sangskriver:
"Vildt smuk samling digte i Hannahs sang. Der er musik, kød og blod og fuld knald på sanserne. Lang tid siden, at jeg har læst noget så godt."

Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad:
"...brugen af de mange abstrakter som "salighed", "intethed", "elskov" og "forladelse" giver sproget et noget altmodisch præg. Alligevel er der bestemt tekster i "Hannahs sang", der har en hudløshed og ægthed, der griber læseren. Det gælder især de korte og koncentrerede tekster fra bogen såsom: "Der er ingenting, ingenting nu. Jeg er/en blegnet sommerfugl inderst i et bur./Kom tilbage. Kom tilbage, siger jeg." Så måske er det ikke sidste gang, man ser noget til Louise Lundberg Claesens lyrik."

Ide Hejlskov, forfatter, ph.d. i litteraturvidenskab, tidligere anmelder gennem mange år:
”Louise Lundberg Claesen har skrevet en forunderligt lysende og anderledes digtsamling om åndelig søgen og hengivelse. I begyndelsen bæres jeget på et silkeslør. Mod slutningen bliver hun selv til et. Hun transformeres til noget helt andet i sin længsel efter og i sin sammensmeltning med det evige.

Hannahs sang
er en sanseligt åndelig sang båret af sproglige paradokser, enkelhed og grammatiske brud, der rækker mod et intet – en åndelig evighed, et håndgribeligt du. Så smukt!”


Lektørudtalelse fra DBC (Dansk BiblioteksCenter) om Hannahs sang:
"Det er erotiske digte (...) De besynger kærligheden i et sanseligt og billedmættet sprog (...) Billederne er foruden af kroppen – læber, favn, arme, hænder – hentet fra et mellemøstligt univers – ørken, oase, rose osv. Stednavnet Bethlehem nævnes. Også en rosenkrans/en bedekrans og et kloster nævnes. Digtene er korte, og nogle gange endda ultrakorte som: "Der er en duft af appelsintræer og salve./Der er en duft i min intethed."
Der er mange gentagelser, som får digtene til at fremstå rytmiske og suggerende (...) Det er L.L.C.s første digtsamling (...)
Fin debut. Digtene virker sarte, men har energi."


Vedrørende Camille:

Poesibogen i Dagbladet Information:

Den 17.10.09 var Louise Lundberg Claesen ugens person i Poesibogen i Dagbladet Information i forbindelse med udgivelsen af Camille. Læs her hvad Louise svarede på de ti faste spørgsmål.

Lektørudtalelse fra DBC (Dansk BiblioteksCenter) om Camille:
"Følsom debutroman om en parisisk kvinde (...), der lever et ensomt liv i den smukke og kærlighedsfulde storby (...). Skal formidles til læsere af sarte udviklingshistorier, af fine kærlighedsfortællinger og af romaner, hvor den primære handling foregår på det indre plan.

Et sart kvindehoved med nedslåede øjne og rød mund bag et transparent grønprikket slør anslår romanens grundstemning fint. Hovedpersonen Camille har afstand til alt omkring sig. Hun er sminkøse, men er træt af det, og da hun møder to meget forskellige mænd, tvinges hun til at handle og til at tage fortiden op til revision. Louise Lundberg Claesen skriver i et på en gang kortfattet og poetisk sprog med en blanding af sansninger og konstateringer (...). Hun har opholdt sig i Paris, og lokalkendskabet mærkes tydeligt i romanen.

(...) Sproget er stille og effektivt. Krusningerne i handlingen er små på overfladen, men dybe i personernes liv. En velskrevet roman om det svære liv og den problematiske kærlighed."


Bo Nygaard Larsen om Camille i tidsskriftet "Nyt fra danske sømands- og udlandskirker":
"Paris har i århundreder været en magnet på alverdens kunstnere. Det gælder også Louise Lundberg Claesen, der lader sin debutroman Camille foregå i byernes by (...) Louise Lundberg Claesen skriver med stor overbevisning og har præcis den finhed i sproget, der om noget hører Paris til."

Anbefaling af Camille ved Jette Mortensen, Holte Bibliotek:

"Jeg læste først og fremmest bogen "Camille", fordi den foregår i Paris. Den har en dejlig beskrivelse af miljøet og gaderne i Paris, man kan næsten følge hovedpersonens færden, hvis man selv kender Paris' gader godt. Man følger Camille i hendes lejlighed og kan dufte Paris gennem de åbne vinduer.


Bogen handler om Camille, en ung pariserinde, der læser jura. Hun synes ikke om sit studiejob som sminkør for forskellige forkælede modeller, så hun siger op, hun er rastløs. Camille har svært ved at binde sig til én bestemt kæreste og har forhold til både Sébastien og George.


Camille bærer på dystre minder fra fortiden, som hele tiden dukker op i hendes sind. Tit besøger Camille sin mor Beatrice, som er involveret i minderne, og hun har også gået til psykolog for at få behandlet sine traumer, men ingen af delene synes at hjælpe.


For at få en pause fra sine kærlighedsforhold tager Camille ud til sin onkel på landet. Her prøver hun at bearbejde de slemme minder fra barndommen, men det hjælper ikke. Sébastien skriver til Camille, han savner hende, og hun beslutter sig for at tage tilbage til Paris. Her må hun vælge mellem sine elskere.


Jeg valgte som sagt den lille hurtigtlæste bog, fordi den foregår i Paris. Den dejlige pariserstemning bliver dog hurtigt overskygget af den alvorlige baggrund for Camilles handlinger. Selv om jeg mest er til "feel good"-bøger, og denne er af en anden genre, kan jeg kun anbefale bogen."

Anmeldelse af Camille på Boggnasker.dk, skrevet af tenner:

"Sproget er lettere poetisk og samtidig meget enkelt, hvilket passer godt til bogens stil. Bogen minder mig utrolig meget om de gamle franske film (...), 'Den franske nybølge', hvor filminstruktørerne prøvede nye metoder af. Camille vil jeg anbefale til folk, der kan lide udviklingsromaner."

 
LOGIN
Password