|
Louise Lundberg Claesen
Hannahs sang
Digtene i Hannahs sang er blevet til på baggrund af Louise Lundberg Claesens egne erkendelser og erfaringer, men skriver sig ind i den mystiske tradition, som blandt andet er kommet til udtryk i Højsangen i Det gamle testamente, i kristne mystikeres beretninger og hos digtere som Edith Södergran og Karin Boye.52 sider, 199 kr. Henrik Strube, sanger og sangskriver: "Vildt smuk samling digte i Hannahs sang. Der er musik, kød og blod og fuld knald på sanserne. Lang tid siden, at jeg har læst noget så godt." Ide Hejlskov, forfatter og ph.d. i litteratur: "Hannahs sang er en sanseligt åndelig sang båret af sproglige paradokser, enkelhed og grammatiske brud, der rækker mod et intet – en åndelig evighed, et håndgribeligt du. Så smukt!” Køb |
|
Louise Lundberg Claesen
Camille
Camille er en psykologisk thriller/chick lit-roman, der henvender sig til kvinder i alle aldre – selv om mænd naturligvis også er velkomne til at læse med.I et enkelt, poetisk sprog – og i et besnærende erotisk og feminint univers – følger vi den unge pariserinde Camille. Camille føler sig lidt ensom og er træt af sit job som sminkøse på et modelbureau, men så møder hun Sébastien og billedkunstneren George, og hendes liv fyldes af erotik og attrå. Imidlertid trænger fortiden sig på, og Camille tvinges lidt efter lidt til at konfrontere sin barndoms mørke ... 144 sider, 199 kr. Lektørudtalelse fra Dansk Biblioteks-Center: "Sproget er stille og effektivt. Krusningerne i handlingen er små på overfladen, men dybe i personernes liv. En velskrevet roman om det svære liv og den problematiske kærlighed." Bo Nygaard Larsen i "Nyt fra danske sømands- og udlandskirker": "Louise Lundberg Claesen skriver med stor overbevisning og har præcis den finhed i sproget, der om noget hører Paris til." Jette Mortensen, Holte Bibliotek: "Jeg valgte som sagt den lille hurtigtlæste bog, fordi den foregår i Paris. Den dejlige pariserstemning bliver dog hurtigt overskygget af den alvorlige baggrund for Camilles handlinger. Selv om jeg mest er til "feel good"-bøger, og denne er af en anden genre, kan jeg kun anbefale bogen." Anmeldelse af tenner, Boggnasker.dk: "Sproget er lettere poetisk og samtidig meget enkelt, hvilket passer godt til bogens stil. Bogen minder mig utrolig meget om de gamle franske film (...), 'Den franske nybølge', hvor filminstruktørerne prøvede nye metoder af. Camille vil jeg anbefale til folk, der kan lide udviklingsromaner." Køb |